KynferA�isleg viA�brA�gA� kvenna

HvaA� eru kynferA�islegar tilfinningar?

KynferA�islegar tilfinningar eru eA�lislA�gar og hluti af tilverunni. BA�nir, formA�lingar eA�a kaldir bakstrar geta ekki fjarlA�gt kynferA�islegar kenndir eA�a hindraA� aA� A?A�r komi fram A? einhvern mA?ta.

KynlA�f er jafn eA�lilegur og nauA�synlegur A?A?ttur A� tilverunni og hungur og A?orsti, og grundvallast af A?A�rf sem er lA�finu nauA�synleg. KynlA�f er konum eins eA�lilegt og kA�rlum. Konur finna eins mikiA� og oft til lA�ngunar og karlmenn bara ekki alltaf A? sama tA�ma og karlarnir og ekki A? A?eirra forsendum.

Sumum kA�rlum gengur heldur illa aA� skilja A?etta. Og A?ar sem kynlA�ngun er eA�lislA�g er hA�tt viA� misskilningi ef kynin er ekki gripin lA�ngun til kynlA�fs A? sama tA�ma

Eins kemur iA�ulega fyrir aA� konuna langi til aA� stunda kynlA�f en karlinn sA� sljA?r. Azetta er aA� sjA?lfsA�gA�u alveg jafn eA�lilegt. HA?n verA�ur A?A? aA� sA�tta sig viA� A?aA�, aA� minnsta kosti um stundarsakir.

SjA? einnig:A�Hvernig er kynlA�fslA�ngun mismunandi hjA? kynjunum?

HvaA� er kynferA�isleg A�rvun?

KynferA�isleg A�rvun verA�ur fyrir A?hrif frA? umhverfinu. HA?n getur orsakast af einhverju sem konan sA�r, heyrir, les eA�a finnur fyrir meA� lA�kamlegri snertingu.

Tilhugsunin ein getur dugaA� til. Konur geta auA�veldlega fundiA� fyrir kynferA�islegum hvA�tum, og blotnaA� aA� neA�an og skynjaA� yl A� kroppnum a�� A?n A?ess aA� nota hendur eA�a A�nnur hjA?lpartA�ki, meA� A?vA� einu aA� loka augunum og hugsa um eitthvaA� kynferA�islega A�rvandi.

Hver eru kynferA�isleg viA�brA�gA� kvenna?

KynferA�islegum viA�brA�gA�um kvenna mA? skipta A� A?rennt: Fyrst verA�ur A�rvunarstigiA� A?ar sem kynferA�isleg A�rvun fer vaxandi. SA�A�an kemur stig fullnA�gingar og slA�kunarstigiA� aA� lokum.

Azetta byrjar meA� vellA�A�an, hA?A�in hitnar og vA�A�vaspenna verA�ur A?A�gileg. BlA?A� streymir til kynfA�ranna og skapabarmarnir A?rA?tna. SnA�purinn stA�kkar frA? A?vA� aA� vera A? stA�rA� viA� baun og til tvA�faldrar A?eirrar stA�rA�ar. HA�gt er aA� finna hvernig skaftiA� A? snA�pnum, sem finna mA? gegnum hA?A�ina aA� framan eA�a yfir snA�pnum verA�ur fastara og A?ykknar aA�eins.

Konur geta fundiA� aA� A?A�r blotna milli skeiA�arbarmanna, A?vA� aA� smyrjandi slA�m kemur A?r litlum kirtlum og skeiA�in gefur frA? sA�r vA�kva. HjA? sumum konum lA�A�ur aA�eins hA?lf mA�nA?ta frA? A?vA� aA� kynA�rvun hefst og A?ar til slA�mhimnur verA�a rakar.

SamtA�mis eykst pA?ls og blA?A�A?rA?stingur. Finna mA? hjartslA?tt A� A�A�unum, einnig aA� neA�an og kringum snA�pinn. Liturinn A? slA�mhimnunni, og A?A? sA�rstaklega skapabA�rmunum, verA�ur dekkri og getur orA�iA� nA?nast purpurarauA�ur.

BrjA?stin A?rA?tna lA�ka en meira hjA? sumum konum en A�A�rum. GeirvA�rturnar geta einnig A?rA?tnaA� og orA�iA� stinnar.

SmA?m saman nA�r hin kynferA�isleg A�rvun hA?marki. NeA�sti A?riA�jungur skeiA�arinnar A?rA?tnar, en efsti hluti hennar vA�kkar sig A?t. LegiA� lyftist uppA?viA� og stA�kkar.

SkaftiA� A? snA�pnum minnkar hins vegar og ysti hluti snA�psins getur hulist A� A?rA?tnuA�um skapabA�rmunum.

A�ndun verA�ur hraA�ari, hA?A�in A? lA�kamanum og A� andlitinu verA�ur litrA�kari og heitari. Konan fer ef til vill aA� svitna. VA�A�vaspennan eykst allt frA? andliti og niA�ur eftir lA�kamanum.

SmA?m saman verA�ur kynferA�islega spennan svo mikil, aA� fullnA�gingin er skammt undan. AA� lokum er ekki hA�gt aA� halda aftur af henni. VA�A�var A� skeiA�inni og A� mjaA�margrindarholi dragast saman A� taktfA�stum, A?sjA?lfrA?A�um hreyfingum meA� sekA?ndu millibili A� 3-12 sekA?ndur og fjara hreyfingarnar sA�A�an A?t.

A? sama tA�ma verA�a samdrA�ttir A� leginu, og hugsanlega allt aftur aA� endaA?armi.

Einnig getur meA�vitundin minnkaA� lA�tillega, A�ndunin hA�gst um stund og sumar gefa frA? sA�r A?sjA?lfrA?A� hljA?A� viA� A?essa mA�gnuA�u, unaA�slegu upplifun.

SjA? einnig:A�6 mistA�k sem karlmenn gera A� kynlA�finu

Er fullnA�ging allra kvenna eins?

FullnA�ging kvenna birtist A� mA�rgum myndum og er fjA�lbreyttari en karla, hA?n er sA�breytileg eftir A?vA� hvaA�a A�rvun leiA�ir til fullnA�gingar. TalaA� er um snA�pfullnA�gingu, sem mun vera talsvert frA?brugA�in skeiA�arfullnA�gingu. SnA�pfullnA�ging verA�ur gjarnan viA� sjA?lfsfrA?un og aA�ra frA?un en skeiA�arfullnA�ging verA�ur viA� samfarir. AzaA� er einstaklingsbundiA� hvaA� hverjum lA�kar best sumir finna engan mun.

HvaA� er G a�� bletturinn?

Til eru A?eir, sem telja aA� A?riA�ja gerA� fullnA�gingar verA�i viA� A�rvun A? svokA�lluA�um G-bletti, sem nefndur er eftir A?A?sk-amerA�sum kvenlA�kni aA� nafni GrA�fenberg.

SamkvA�mt kenningum hans og uppgA�tvunum hafa sumar konur sA�rlega nA�mt svA�A�i nokkrum sentimetrum innan viA� skeiA�aropiA�. Bletturinn liggur A� framvegg skeiA�arinnar, rA�tt viA� A?vagrA?saropiA�.

Ef G-bletturinn er A�rvaA�ur kynferA�islega, fA�r konan sA�rlega kraftmikla fullnA�gingu og lA�tur frA? sA�r vA�kva, sem lA�kist sA�A�isvA�kva karla. Enn eru skiptar skoA�anir um tilvist G-blettsins og hlutverks hans.

HvaA� gerist eftir fullnA�ginguna?

Eftir fullnA�ginguna finna konur fyrir innilegri A?nA�gjutilfinningu og rA? og A?aA� slaknar A? lA�kamanum og vA�A�vum hans. BlA?A�A?rA?stingur lA�kkar og A?aA� hA�gist A? pA?ls og A�ndun. Azrotinn A� brjA?stunun minnkar og geirvA�rturnar verA�a aftur mjA?kar. Spennan A� grindarholinu losnar. Margar konur finna fyrir A?reytu, og ef orA�iA� er A?liA�iA�, sofna A?A�r lA�klega.

Margar konur eru A?A? enn kynferA�islega A�rvaA�ar eftir kynmA�k. AzA�r hafa gjarnan meiri lA�ngun til aA� halda A?fram en karlar. AzA�r vilja gA�la og tala viA� elskhuga sinn, og hafa A?aA� nota legt A�fugt viA� marga karlmenn sem eiga erfitt meA� aA� viA�halda A?huganum eftir fullnA�gingu.

Er hA�gt aA� njA?ta margra samfara, hverra A? fA�tur annarri?

Sumar konur njA?ta nA�stu samfara eA�a fullnA�gingar enn betur en A?eirrar A? undan. Sumar fA? eina mikla fullnA�gingu, en aA�rar fA? hverja A? fA�tur annarri A?angaA� til A?A�r fjara A?t. Azetta er A�A�ruvA�si hjA? kA�rlum. Svona eru konur og karlar misjafnlega A?tbA?in frA? nA?ttA?runnar hendi!

SHARE